Til personalet på B1 – apopleksi afd. Koldng Sygehus.

Denne side er tiltænkt som en tak til personalet på B1 og på Kolding sygehus.

Hvorfor nu det?

Jo, fordi jeg i maj 08 blev indlagt med et slagtilfælde (Apopleksi), præcist i netop den periode hvor sygehus konflikten nærmest var på sit højeste.

Et slagtilfælde er mildt sagt ikke en romantisk oplevelse. Det mest romantiske, jeg kan komme på at sige, er at et slagtilfælde er en mørk oplevelse i kraftige farver. Livet fortsætter også bagefter, men de kraftige farver sådan en oplevelse efterlader, sætter, sine spor.

• Nogen vælger ufortrødent at fortsætte med at ryge 20 – 40 cigaretter om dagen. Jeg stoppede selv med mine grønne look fra den ene dag til den anden. Mine kostvaner er blevet omlagt, nærmest ingen fed mad, low fat dit og dat samt et æble om dagen der fremover holder både hospitalet og doktoren fra bagen.

Nu skal det ikke handle om hverken romantik, mørke oplevelser i kraftige farver eller low fat lifestyle.
Så til det som jeg indleder med at skrive, er siden en tak til alle dem, som arbejddee under sygehuskonflikten.

Jeg var indlagt på B1, og af naturlige grunde kan jeg ikke takke alle, selv om jeg udmærket er vidende om, at B1 under en konflikt også er afhængig af de mange andre afdelinger, der er på Kolding sygehus.
Takken er tænkt til alle, selv om jeg nøjes med at næve de afdelinger og personaler, som efterlod sig spor i min dagligdag.

Først og fremmest: Tak til hele personalet på B1 på Kolding Sygehus

• Tak for jeres gode humør samt det overskud og den hjælpsomhed i udviste.
• Jeg ved, at I inde i jeres frokoststue har et stykke papir, hvor der står, at I har en målsætning og ambition om at være Danmarks bedste Apoplesi afdeling. Jeg synes, at I er de bedste i Danmark. Er jeg troværdig på denne udtalelse? Næ, det er jeg nok ikke, for jeg har ikke så meget at sammenligne ud fra, men jeg er ærlig når jeg skriver, at jeg synes, at I har gjort et godt stykke arbejde i de fire uger, hvor jeg var hos jer, så for mig er I Danmarks bedste.

Naturligvis og tak til de mange andre personaler på Kolding Sygehus

• Ergo- og fysioterapeuter skal også have en stor tak for den træning, støtte og opmuntring jeg fik.
• Tak til min talepædago/logopæd, hos hvem jeg stadig får hjælp fra, så jeg kan lære at tale ordentligt til andre mennesker.
• Også tak til personlet på røntgenafdelingen. Primært tak fordi jeg kom så hurtig til. Uden jeres MR scanning var jeg ikke blevet ekspederet videre til afdeling T på OUH, hvor jeg hurtigt fik hurtig tid til operation.
• De færreste ved, at jeg lider af Enetofobi, altså at jeg har fobi/angst for nåle, og en endnu større angst for at blive stukket af nåle, så også tak til laboranter, ikke mindst tak fordi I ikke lod mig forbløde helt.

OUH – Odense Universitetshospital

• Også tak til personalet på OUH`s T3 afdeling. Jeg havde ikke det store overskud, operationen var hård for mig. Det er faktisk først nu i september måned, at jeg føler, at operationen har sluppet sit tag i mig, og at jeg så småt er ved at få genopbygget noget overskud.